Et spændende forår vi står overfor.
– men helt ærligt……… kære alle jer!
Synes I ikke at tiden går stærkt? Jeg hørte da lige mig selv sige: “Nå nu skal vi igennem 2 forholdsvis kedelige og mørke måneder!” – Nu kommer Jonette igen, så ved jeg, at det er marts, for datoen blev allerede booket sidst hun var her. Det var 3 vidunderlige dage med pragtfulde mennesker som sædvanligt!
Jonette har efterhånden en kæmpe skare af fans som trofast besøger os. Tak for det.
Jeg deltog selv alle 3 dage og blev som sædvanligt ført fantastiske steder hen.
Og med sportvognsfrisyre! For som Jonette lovede. Det går stærkt på denne rejse.
Jonette forklarede, at vi kan møde Avatars der, planeter, beings, ja who knows what?
Jeg ønskede selvfølgelig at møde min egen personlige Avatar.
Vi susede afsted. Det føltes lidt som en tur i Tivoli og hvor man kører meget stærkt i rutsjebanen – bare opad! Ret fed oplevelse.
Hvis du er ny og ikke kender til Jonette, så kan det her lyde meget mærkeligt, men tro mig, man kan opleve de vildeste ting på hendes workshops.
Efter turen er slut og vi igen er landet på Ballroom & Trotters stole, åbner vi øjnene,
kigger os omkring og vi hilser stille på hinanden i rummet.
Nogle har knebet en tåre, andre har skraldgrinet og nogle er bare stille. Fælles for alle er dyb og stille ro, en indre glæde og kærligheden som har gennemtrængt hele rummet.
Nu kommer vi til tidspunktet, hvor vi skal dele vores oplevelse i grupper af 3.
Hold nu fest, nogle var på Venus, andre besøgte Sirius.
Det var helt fantastisk at høre folk beskrive søsterkærligheden på Venus. Wouw!
Jeg, derimod kunne prale med at være sendt direkte hjem i min have!
Det er lidt svært at få fortællingen interessant. Efter at have lyttet til Siriusoplevelser.
Men jeg havde også mødt et egern og nogle duer!
Jeg vender tilbage til min have……..
At være sammen med Jonette på workshop træner lattermusklen. Hun spreder så meget glæde og hendes humor er eminent.
Denne Spirituelle Indiana Jones Lady stråler, radiant på engelsk, af lys, kærlighed, energi, hjertevarme og ikke mindst humor. Hun er jo ikke så høj, men hun kan løfte et rum med 600 mennesker!
Se auraen på billedet. “Jonettes Lightbody” ved Kyron Conference i Sedona.
Disse workshops med Jonette kan transformere dig fra det sted du er nu, og du tager nogle kvantespring, som du måske ikke lige kan se, med det samme, men måske 3 måneder efter erfarer du bare, at du har flyttet dig helt vildt!
Ego relationer, Ego arbejdet og Ego partneren er måske skiftet ud eller der er ryddet godt og grundigt op – så de mennesker som er i dit liv forstår dine grænser, fordi du endelig har sat dem.. Du taler bare et tydeligere sprog.
Jeg har stadig relationer derude, som venter på sig, men en dag får de en krammer!
Jeg ved, at folk handler ud fra deres EGO.
I dag forsøger jeg altid at handle ud fra mit lederskab i hjertet. Jeg kigger på mine relationers adfærd og fortolker ikke på den. Men mit hjertet kan sagtens sige NEJ! og STOP! overfor de andres adfærd. Det er jo op til ethvert individ at selvstændigt vælge fra og til. Jeg gider ikke længere kaos, negativitet eller SE MIG – fyld i min kop- energi.
Jeg er bare Ekman som vil have en dejlig dag hver dag.
Og det er mit eget ansvar at sørge for det. Når jeg fylder i andres kopper er det fordi, at jeg ikke kan lade være! Fordi den næstekærlighed som bor i mig, er lederen. Men jeg er meget bevidst i hjertet.
Jeg tror inderligt på, at vi er født med det bevidste lederskab i hjertet, men igennem hele opvæksten er vi blevet splittet og bruger analysehjernen i stedet. Nogle ved simpelt hen hvornår de bruger den ene og den anden? Nogen har lært os at vi skal regne det hele ud!
Men i Ekman´s verden bor Matematikken i hjertet!
Nu kommer der snart en håndværker som skal kigge på min vandskade i soveværelset.
Så jeg må smutte i denne omgang, men hov – jeg skylder sgu da lige at fortælle om den Initiation
som jeg oplevede i min Spirit Garden i lørdags!
Det bliver sgu nok ikke mere helligt! Og med disse ord mener jeg faktisk helligt!
Der er stadig plads til Jonettes Workshop. 4- 6 marts.
Se mere her https://betinaekman.dk/foredrag-og-workshops-med-jonette-crowley/
jeg fortæller videre om Spirit Garden senere………..
Så ønsker jeg dig en vidunderlig dag med fest og farver i dit indre. Gå ud og mal verden!
Vi har alle brug for hinandens vidunderlige kunst.
P.S Feel it – Love it – Share it
The Good Life