Traumeterapi hos Betina Ekman

Kender du det?

Efter psykisk vold i en relation kan du føle dig helt tom. Kroppen er der, men det er, som om du selv har forladt rummet.

Hjernen går i tåge, og ordene forsvinder. Du kan ikke huske, hvad du lige har sagt eller oplevet, og du bliver bange for, at du har mistet hukommelsen.

Du er ikke ved at blive skør. Når smerten og chokket bliver for stort, beskytter nervesystemet dig ved at lukke ned. Du har lukket “butikken”. Hukommelsen slører, og følelserne forsvinder, fordi det var det eneste, du kunne holde til.

Måske kredser du stadig om relationen i tankerne, igen og igen. Det er ikke svaghed. Det er et tegn på, at dit system stadig står i alarmberedskab. Og det løses ikke ved at tænke mere.

Nedlukningen har hjulpet dig igennem. Men bliver du i den, overlever du måske. Du lever ikke.

Vejen tilbage handler ikke om at tænke hårdere eller tage dig sammen. Den handler om at hjælpe kroppen til at åbne sig igen. Når kroppen ikke længere behøver at beskytte dig, kommer følelserne, farverne og dig selv tilbage.

Hvem er jeg?

Jeg hedder Betina Ekman. Jeg er traumeterapeut og har arbejdet med mennesker i 22 år, de fleste af dem i 1:1-sessioner hver eneste dag.

Mit speciale er mennesker, der har været udsat for psykisk vold og gaslighting i relationer med narcissistiske træk. Jeg arbejder også med de mønstre, der holder dig fast: pleaseradfærd og overansvarlighed. Det vil sige, at du tager ansvar for andres følelser og behov i stedet for dine egne.

Før jeg blev terapeut, drev jeg seks restauranter med 100 medarbejdere. Dér lærte jeg at læse mennesker, og jeg lærte, at forandring kommer af handling og ikke af gode intentioner.

I dag underviser jeg også 4.-års psykoterapeutstuderende i narcissisme. Fagligt står jeg blandt andet på skuldrene af Heinz Kohut, Craig Malkin og Gabor Maté, og på mange tusinde timer med klienter.

Mange kommer til mig, efter at de har prøvet meget andet. Jeg er kendt for at være varm og empatisk og for at sige det, jeg ser, også når det er ubehageligt at høre. For traumeterapi er ikke en spabehandling.

Hvad er et traume?

Når vi hører ordet “traume”, tænker mange på krig, ulykker eller vold. Men traumer kan også opstå i langt mere hverdagsagtige situationer. Det kan være et barn, der bliver råbt ad, eller som igen og igen føler sig forkert.

Et traume er ikke selve hændelsen. Det er det, der sker i dit system, når en oplevelse er for meget, for hurtig eller varer for længe, og du ikke kan fordøje den. Kroppen bliver hængende i alarmberedskab, som om faren stadig er der.

Forestil dig et træ:

• Bladene er symptomerne: stress, angst, lavt selvværd.
• Grenene er følelserne: skam, ensomhed, hjælpeløshed.
• Stammen er oplevelsen af fare: “Jeg er forkert.” “Jeg bliver forladt.”
• Rødderne er overlevelsesangsten.

Når jeg spørger helt ned i bunden – hvad er det værste ved at være alene, hjælpeløs eller skamfuld? – ender vi i mit arbejde næsten altid samme sted: i frygten for ikke at overleve.

Vi kan sjældent springe direkte ned til rødderne. Healing sker i lag. Vi starter med det, du faktisk mærker, altså bladene og grenene, før du tør gå ned i stammen og rødderne.

Healing er ikke noget, der sker for dig. Det sker i dig

“Kan du ikke bare heale det her væk? Jeg kan ikke være i det mere.”

Den sætning hører jeg ofte, og jeg forstår den godt. Når noget har gjort ondt længe nok, vil man bare have, at det holder op. Men bag sætningen ligger der tit en forestilling om, at en anden kan gøre det for dig. Sådan virker det ikke. Jo før vi får det på plads, jo før kan den rigtige healing begynde.

Hvad healing ikke er

• Healing er ikke noget, en anden kan gøre for dig. Ingen kan mærke dine følelser på dine vegne.
• Healing er ikke at få smerten fjernet. Smerten kan forandre sig og blive til at bære, men ingen kan tage den ud af dig.
• Healing er ikke at forstå. Du kan forstå alt om dit sår med hovedet, uden at det heler en millimeter.
• Healing er ikke én øvelse eller én session.
• Healing er ikke at tale om den seneste, der svigtede dig, igen og igen.
• Healing er ikke at vente på, at en anden forandrer sig eller kommer tilbage.

Hvad healing er

Ordet healing betyder oprindeligt at blive hel. På dansk siger vi, at et sår heler. Det er såret selv, der gør arbejdet. Lægen kan rense og sy, men huden gror, fordi kroppen får lov.

Sådan er det også med de indre sår. Healing sker, når du tør gå derhen, hvor det gør ondt, og blive der. Når du ser virkeligheden, som den er, og ikke som du ønsker, den var. Og når du begynder at genkende dine egne mønstre: hvem du vælger, hvad du finder dig i, og hvor meget ansvar du tager for andre i stedet for dig selv.

Healing er ikke kun at få det bedre. Det er at blive en, der lever anderledes.

Healing sker i lag

De sår, vi bærer som voksne, er sjældent opstået i går. De har rødder i det, vi kommer fra: vores mor, vores far, vores familie og de mønstre, der er gået i arv gennem generationer. Hvis du igen og igen havner hos mennesker, der svigter dig, er den seneste skuffelse kun toppen af isbjerget.

Derfor sker healingen i lag. Man rører ved noget, og noget løsner sig. Så viser et nyt lag sig. Nervesystemet lærer ikke noget nyt af én oplevelse, men af gentagelse. Det kan være frustrerende, men det er ikke et tegn på, at det ikke virker. Det er sådan, forandring foregår.

Du skal ikke kunne bære det hele på én gang. Du skal bare kunne være i det lidt længere end sidst.

Det kræver noget af dig

Mange ved godt, hvad de burde gøre. De gør det bare ikke. Og så siger de: “Jeg har nok ikke arbejdet nok med mig selv endnu.” Nogle gange er det sandt. Men ofte er det ikke mere forståelse, der mangler. Det er handling.

Når du handler, får det konsekvenser. Der kommer altid reaktioner, når nogen bryder et mønster. Nogle mennesker er dygtige til at plante frygten for deres reaktion i os, så vi holder os selv tilbage. Men frygten er ofte større end det, der faktisk sker. Reaktionen kan godt komme, men den har ikke den magt over dit liv, som frygten fortæller dig.

Healing kræver, at du tager ansvar for din egen proces, også mellem sessionerne. Det meste af forandringen sker i dit liv og ikke i terapirummet.

Det kan du forvente af mig

Jeg kan ikke heale dig. Det kan ingen. Men jeg kan gå med dig hele vejen.

Jeg holder rammen, når det bliver svært, og jeg siger det, jeg ser, også når det er ubehageligt at høre. Jeg gør det med respekt og uden at gøre dig forkert, men jeg pakker det ikke ind. Nogle kalder det kærlig skrab. Vil du hellere pakkes ind i vat, er det nok her, du skal scrolle videre.

Det, det kræver, er tillid mellem os. Når jeg har din tillid, er min erfaring, at jeg ofte ret hurtigt kan finde ind til det sted i dig, hvor det gør ondt, og guide dig derind. Og så kommer der skred i healingen.

Før vi starter et forløb, afstemmer vi forventninger. Det er ikke for at gøre det svært for dig. Det er for at give dit forløb den bedste chance for at lykkes.

Det kan lyde hårdt, at ingen andre kan heale dig. Men i virkeligheden er det gode nyheder. Hvis healingen kun kunne komme udefra, ville du altid være afhængig af andre. Når den kommer indefra, er den din. Og så kan ingen tage den fra dig igen.

Den afklarende samtale: 20 minutter, gratis

Er du ved at overveje et forløb, starter vi med en kort, gratis samtale. Her finder vi sammen ud af:

• hvad du konkret har brug for hjælp til
• hvor klar du er til at engagere dig i et forløb
• om jeg er den rette terapeut for dig
• om der er grobund for et trygt og ærligt samarbejde

Du er velkommen, hvis du står et sted i livet, hvor du mærker: “Nu er det nok. Jeg er klar til at tage mig selv alvorligt.” Det kræver, at du møder op med nysgerrighed, villighed og en vis grad af selvindsigt.

Samtalen er ikke en mini-session, et foredrag om narcissisme eller en hyggesnak over en kop kaffe. Jeg vurderer heller ikke, om din partner er narcissist, og jeg rådgiver ikke om, hvordan du får en tidligere partner tilbage. Har du bare et par spørgsmål om narcissisme, er det ikke det rette format.

Jeg stiller min tid til rådighed, fordi jeg ved, at det kræver mod at tage det første skridt. Til gengæld forventer jeg, at du kommer med et ærligt ønske om forandring.

Par- og familieterapi: åbenhed og ansvar

Når jeg arbejder med par og familier, bygger samarbejdet på tre ting: gennemsigtighed, åbenhed og ansvar.

• Åbenhed. Terapien virker bedst, når alle tør sige, hvad de føler og oplever, uden at holde noget tilbage.
• Fælles ansvar. Jeg hjælper med at få øje på mønstrene. Men det er jeres eget ansvar at ændre dem, og hver af jer tager ansvar for sin egen del.
• Klare forventninger. Inden vi starter, gennemgår vi, hvordan forløbet foregår, hvad det kræver, og hvad målet er.
• Ærlig feedback. Virker noget ikke, så sig det. Så justerer vi.
• Forandringen sker både i sessionerne og i arbejdet mellem dem.
• Det, du fortæller mig, er omfattet af min tavshedspligt inden for lovens rammer. Det gælder for eksempel ikke, hvis et barn er i fare.

[Betina: Tilføj én sætning om, hvordan du håndterer det, hvis den ene part fortæller dig noget, som den anden ikke ved.]

Er du klar til at tage det første skridt?

Jeg hjælper dig, hvis du kæmper med følgerne af psykisk vold, en narcissistisk relation, pleaseradfærd, overansvarlighed, PTSD eller kompleks PTSD, og hvis du er klar til at gøre arbejdet.

Hvor og hvornår

Book din afklarende samtale

Ring på hverdage mellem kl. 8.00 og 8.45, eller send en sms: 61 55 25 58

Du kan også skrive til betina@betinaekman.dk, så finder vi en tid.

Lyder det fair? Så glæder jeg mig til at høre, hvor du står, og om vi skal tage næste skridt sammen.

– Betina Ekman