Hvis er ansvaret? Er du bevidst om dit ansvar?

Er du tvangsansvarlig – Eller prøver du at undsige dig ansvaret?

Du har måske lært det hjemmefra?
Eller måske har  en ubehagelig begivenhed givet dig frygt for  få “fingrene i klemme” ..igen.
Du er ikke ansvarlig for den opdragelse, du fik i barndommen.
Som voksen er du dog selv  hundrede procent ansvarlig for at ændre eller få hjælp til at ændre en uansvarlig eller uhensigtsmæssig adfærd og stræbe efter at udvise næstekærlighed og betænksomhed. Dog skal du passe på, at denne betænksomhed ikke kommer til at belaste dig selv. Kend dine ansvarsområder og bliv et næstekærligt menneske – uden selv at gå ned. – Bliv bevidst egenansvarlig og lær hvornår du netop kan støtte andre.

For at kunne dette, så er det vigtigt at gennemtænke dine prioriteter, egne myndighedsområder og herunder at finde balancen i hvad der er dit og de andres ansvar.

Lederskab handler om at tage ansvar, handle og prioritere.
– ikke at komme med dårlige undskyldninger.
Så handler det om bevidsthed om, at vi præger hinandens måde at tage ansvar på. Vi præger faktisk hele verden. Så vores ansvar eller mangel på samme vil få konsekvenser for andre mennesker – Og verden.

Jeg voksede op som overansvarlig ældre søster, der fik til opgave at tage mig af min søster, fordi min mor, som var blevet forladt af min far, skulle ud på arbejdsmarkedet.
Vi blev også passet hjemme hos vores mormor og morfar, men var meget alene hjemme.
Jeg endte hurtigt som den overansvarlige søster.

Det var ikke svært for mig at påtage det overansvar.
Fordi jeg var nødsaget til det.
Jeg lærte lynhurtigt at gøre det, som krævedes af mig.

Det, jeg blev, var tvangsansvarlig.

Og det, tog jeg med mig, i mange år. Alt for mange år.
Jeg kunne ikke skelne mellem hvad der var mit ansvar og andres.
Og godt opdraget i min overansvarlighed gik jeg bare til værks. – Og jeg kunne!
Jeg var nærmest ”et übermennsch” på et tidspunkt.
Jeg overforkælede samtidig mine omgivelser.
De fik amputeret deres lemmer. Især mine kærester nød virkelig, at deres liv pludselig blev mit ansvar. De var helt fri for at skulle huske, høre efter og forstå – for jeg var der for at oversætte det som de ikke forstod – fordi de ikke hørte efter……OH MY GOD!

Overansvarlige mennesker overplanlægger deres liv.
Som svar på andres krav og forventninger, bunker de det ene projekt oven på det andet – og skynder sig vanvittigt fra det ene engagement til det næste og skubber derved deres egne personlige behov til side.
Jeg endte altid med at være bagud med mine egne opgaver.

Jeg har også set alt for mange af mine “overansvarlige” klienter droppe frokosten og knokle til langt ud på natten og haste  fra det ene møde til det næste, drevet af adrenalin og koffein – og en snert af dårlig samvittighed.
De under sig dårligt nok selv tid til at gå på toilettet.
Den husker jeg selv fra min tid som restauratør.

Lyder dette mønster velkendt?
Er du alt for ansvarlig på bekostning af dine egne behov, dine drømme og dit eget ve og vel?

Overansvarlige mennesker har vænnet sig til – og tiltrækker ”krævende” og uansvarlige, “blinde og slumrende” mennesker, dem som man i psykologien kalder “skjulte aggressorer”. De manipulerer ubevidst/bevidst andre med smiger, skyld, trusler, spiller offeret, sarkasme og overfladisk charme.

De benytter sig ofte af sætninger som:

“Du er så god til dette.” (Smiger)

“Jeg regner med dig.” (pålægger nød og stress)

”Hvorfor har du ikke gjort det?” (dårlig samvittighed)

“Jeg har virkelig brug for, at du gør dette.” (Spiller offeret)

”Tænk at du kunne finde på det!” (skam)

”Hvorfor har du ikke sagt det videre!” ( Pålægger skyld)

“Jeg er så stresset, kan du ikke liiige gøre det, bare denne ene gang?” ( Nøder)

“Det er kun dig, der kan finde ud af det her.” (Overdrift: Men mon ikke der findes andre?)

Men tror DU……at verden ville falde sammen, hvis DU satte sunde grænser og begyndte at sige nej til det, som ikke er DIT ansvar?

Det kræver, at vi lærer at forstå vores eget personlige myndighedsområde, og samtidig lære os at droppe den overansvarliges rolle.
Vi er naturligvis ikke “tvangsindlagt” til at udføre mellemlederens, trænerens, lillebrors eller kollegaens arbejde.

Bevar mig vel.
– Vi skal løfte i flok, men der er grænser for galskaben. Mange institutioner/firmaer/ledere lukrerer nogle gange lidt for meget på “flokkens fælles kræfter.”
Lad os bare kalde det misbrug.
Og gør DU det ikke, findes der altid en ny “overansvarlig lefler”, som er parat til at løbe risikoen for at gøre  “skade” på sig selv.

Lær disse sætninger udenad.
De forbedrer dit helbred!

”Jeg er ansvarlig for det jeg gør eller siger, men jeg er ikke ansvarlig for det du forstår, hører eller ikke hører.”

”Jeg er ansvarlig for at forstå hvad du vil være i stand til at gøre og forstå”

“Jeg er ansvarlig for at sige fra/til når du pålægger mig et ansvar som rent faktisk ikke er mit”

“Det er MIT ansvar ikke at lade mig påvirke når du “mobber” mig på grund af mit mod/styrke til at sige NEJ”

At være tvangsansvarlig har en række negative konsekvenser for eget helbred.
At sætte vores nervesystem alarmberedskab og over-planlægning forårsager kronisk stress, fordi vores kroppe og hjerner registrerer en  fare som frygt.
Vores hjerter slår hurtigere, musklerne spændes, og immunforsvaret lukkes ned for at imødegå en registreret trussel.

Deadlines på jobbet, frygt for surhed og brok fra en kollega, konsekvenserne af et familiemedlems uansvarlighed.
En endeløs liste over ærinder og vores egen mani med lige at gøre “en ting mere”, inden vi forlader arbejdet. Kronisk stress undergraver vores helbred, hvilket fører til hyper aktivitet, nærtagenhed og kortluntede temperamentsudbrud, inflammatoriske sygdomme, type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme, depression, angst, kognitive lidelser og andre alvorlige sygdomme.

Vejen til et sundere liv begynder med at lære at prioritere og sætte grænser, en lektie som jeg har lært gennem min passion for min have. I mine rosenbede elsker jeg , at se lavendlerne vokse og smide deres duft ud over roserne og de gavner faktisk også roserne, så de ikke får lus.
Det kræver, at jeg prioriterer tid i haven og luger bedene for ukrudt, som ellers tager næringsstoffer fra jorden og fratager roserne det, de har brug for – for at trives.

Den samme praksis gælder for vores liv: Vi skal støtte det, vi værdsætter, ved at sætte prioriteter og fjerne ”ukrudtet.” Hvis jeg ikke havde lært at sige nej og vide hvad der er mine egne ansvarsområder ville jeg heller aldrig kunne få tid til min have.

At lære af vores fejltagelser betyder, at vi indrømmer, at vi har været forkert på den.

Det er vigtigt at kunne sige ting som: “Jeg kan godt se at det  var mit ansvar.” Heldigvis er en stor del af befolkningen i stand til at erkende, når de var forkert på den. De er villige til at rette, fikse, gøre det godt igen og forbedre sig.

Glemte jeg at nævne de som ikke erkender deres eget shit, og som sender ansvaret
(klædt ud som skyld)
videre for at undgå at se fjoget ud?

Når det er sagt, så er det menneskeligt at begå fejl.
Men at lære af vores fejl, erkende fejltagelser og ikke benægte at have begået dem, udtrykker visdom.
Faktisk er det en fantastisk mulighed for at blive et bedre menneske og at lære sig selv at kende.

Måske skal vi huske os selv på, at vores handlinger afspejler vores moral.

“You can’t make the same mistake twice.
The second time you make it, you are starting
a bad habit and it’s no longer a mistake. It’s a choice.”

En del mennesker, er ikke er i stand til
at erkende ansvaret for egne handlinger.

Hvis du har svært ved at erkende, at du rent faktisk er den ansvarlige person, der skal lede DIT liv, træffe valg og handle, vil det blive svært for dig at tage initiativ og beslutte dig.
Du vil typisk i sådanne situationer altid lede efter nogen at bebrejde for de kiks, der er sket.

Og selvfølgelig er det ikke dig………!

“Det er selvfølgelig de andres skyld!”

“It is only when you take responsability for your life
that you discover how powerful you truely are.”

– Allanah Hunt

Det er også ansvarligt at vide hvad der ikke er dit ansvar – husk det!

 

Hvis du har brug for hjælp til at lære DIT ansvar at kende
– Og lære at sige FRA eller TIL!
så ring og hør mere på 61 55 25 58

 

DEL GERNE DETTE INDLÆG

Brug for hjælp til at komme videre?

Tilmeld dig Nyhedsbrevet og få min Guide Forstå hvorfor du stadig sidder fast!