🐐 Syndebukken, det sorte fĂ„r og narcissisten, der stjal showet

Der er fÄ roller, der bliver sÄ misforstÄet som syndebukken og det sorte fÄr.
Begge lyder lidt tragiske, men faktisk gemmer der sig en ret vigtig forskel –
og sÄ er der selvfÞlgelig narcissisten, der mener, at det hele handler om ham (eller hende).
Selv nÄr det ikke gÞr det.

 

 “Jeg er bare det sorte fĂ„r i familien!”

Hvis du har hĂžrt den sĂŠtning sagt med selvmedlidenhed og et opgivende suk,
sÄ skal dine indre alarmklokker ringe en smule.

Der findes nemlig to slags “sorte fĂ„r”:

  1. Den, der rent faktisk blev gjort til syndebuk, fordi de sagde sandheden hÞjt.
  2. Og den, der elsker rollen, fordi den giver dem carte blanche til aldrig at tage ansvar.

Den fĂžrste type siger:
“Jeg orker ikke lĂŠngere jeres lĂžgne, sĂ„ jeg gĂ„r.”
Den anden siger:
“Alle er imod mig. Det er derfor, jeg mĂ„ opfĂžre mig sĂ„dan.”

Kan du mĂŠrke forskellen?
Den ene vÊlger sandheden, den anden vÊlger opmÊrksomheden.

 

Den égte syndebuk – barnet fra Kejserens nye kléder

Den ĂŠgte syndebuk er som det barn i eventyret, der siger:

“Han har jo ikke noget tĂžj pĂ„!”

Mens hele byen klapper, nikker og lader som ingenting,
stÄr syndebukken dér, alene men Êrlig, og kalder det, ingen tÞr sige.

Det er ikke for at skabe drama.
Det er for at redde virkeligheden.

Syndebukken bĂŠrer familiens ubevidste skam,
alt det ingen vil se, og alt det, der er for ubehageligt at sige hĂžjt.
Og nÄr hun (eller han) endelig siger det,
sÄ bliver hun gjort til problemet.

“Du overreagerer.”
“Du skal ikke skabe splid.”
“Kan du ikke bare vére sþd?”

Jamen undskyld mig – men nej.
Sandheden er ikke uhĂžflig.
Den er bare ikke bekvem.

 

Den falske syndebuk – narcissisten i forklédning

SÄ har vi den skjulte narcissist, der smyger sig ind i samme sprog,
som den ĂŠgte syndebuk, men af helt andre grunde.

Han siger:

“Jeg er ogsĂ„ det sorte fĂ„r. Alle misforstĂ„r mig. De er sĂ„ onde ved mig.”

Og folk – isér empatiske mennesker – falder for det.
For han lyder jo sÄ fÞlsom.
Men det er ikke sĂ„rbarhed – det er strategisk selvmedlidenhed.

NĂ„r man ser bag masken, opdager man,
at hans “smerte” ikke leder til forandring.
Den leder til skyld hos andre.

Pludselig stÄr du og undskylder for ting, du aldrig har gjort.
Du forsþger at forklare, trþste, fikse –
og bum!
SÄ sidder du fast i fjernbetjeningen.

Den kĂŠrlig-skrappe sandhed

Der er forskel pĂ„ at blive gjort til offer –
og at gÞre sig selv til offer.

Den fĂžrste er et overgreb.
Den anden er en strategi.

Den fĂžrste krĂŠver heling.
Den anden krĂŠver grĂŠnsesĂŠtning.

Den Êgte syndebuk peger pÄ uret.
Den falske offer-type peger pÄ dig.

Og det, kĂŠre lĂŠser, er to helt forskellige fingre.

SĂ„ hvad gĂžr du?

NĂ„r du mĂžder den, der kalder sig selv “det sorte fĂ„r”,
sÄ mÊrk efter:

  • Er der bevĂŠgelse mod sandhed og ansvar – eller mod drama og skyld?
  • Bliver du lĂžftet – eller drĂŠnet?
  • Kan personen tĂ„le, at du har en anden oplevelse – eller bliver du straks gjort forkert?

Hvis du fÞler dig forkert, bare fordi du stÄr fast,
sÄ er du sandsynligvis i selskab med den narcissistiske version.

Og sĂ„ er din opgave ikke at bevise noget –
men at trĂŠkke din energi hjem.

 Afslutningsvis

Syndebukken blev udstĂždt, fordi hun sagde sandheden.
Det sorte fÄr gik selv, fordi hun ikke lÊngere gad vÊre med.
Og narcissisten?
Han stĂ„r stadig midt pĂ„ torvet uden bukser pĂ„ –
og insisterer pÄ, at det er os andre, der er blinde.

Og husk nu, at Narckejseren sagtens kan vĂŠre en kejserinde!

SĂ„ er den ged barberet!

Endnu en kĂŠrlig skrap hilsen
Betina…med et glimt i Ăžjet.

DEL GERNE DETTE INDLÆG