Når rummelighed i virkeligheden er konfliktskyhed

Du kalder det rummelighed.
Jeg kalder det noget andet.

Ikke for at tage noget fra dig.
Men for at give dig dig selv tilbage.

For der er en version af “rummelighed”, som i virkeligheden er:

👉 at bide tænderne sammen
👉 at glatte ud
👉 at undgå spænding for enhver pris
👉 at gøre dig selv mindre, så der kan være “fred”
👉 at ville for meget på andres bekostning
👉 at at have for store firorventninger

Og rummelighed –  det lyder pænt.
Det lyder voksent.
Det lyder kærligt.

Men lad os være ærlige:

Det er ofte bare konfliktskyhed i forklædning.

Den pæne historie, du fortæller dig selv

“Jeg er rummelig.”
“Jeg kan se begge sider.”
“Jeg vil ikke skabe drama.”
“Jeg er ikke sådan én, der gør tingene svære.”

Okay.

Men hvad sker der inde i dig, mens du er så “rummelig”?

• Spænder din krop op?
• Siger du ikke det, du egentlig mener?
• Går du hjem og tænker: “Hvorfor sagde jeg ikke noget?”
• Bliver du træt, drænet eller småirriteret bagefter?

Så er det ikke rummelighed.

Så er det selvforladthed med et pænt navn.

Rummelighed uden ryggrad er ikke rummelighed

Rigtig rummelighed kan godt rumme uenighed.
Den kan godt stå i spænding.
Den kan godt sige:

👉 “Jeg ser dig – og jeg er ikke enig”

Men konfliktskyhed kan ikke.

Den vil have ro. – Ikke sandhed.

Og derfor sker der noget snigende:

Du begynder at bøje dig.
Tilpasse dig.
Forklare.
Glide af.

Eler måske presser du andre til noget?

Og stille og roligt mister du dig selv.

“Jeg vil bare have fred”

Den sætning lyder uskyldig.

Men den koster.

For hvis fred kun findes, når du:

• ikke siger fra
• ikke markerer dig
• ikke tager din plads
• bare vil have at “alle” er glade fir enhver pris. “vi må da kunne…vi er sådan en lille familie”

Så er det ikke fred. – Så er det underkastelse.

Og din krop ved det godt.

Derfor bliver du:

• træt
• irriteret
• overvældet
• eller pludselig eksplosiv over små ting

For det, du ikke siger højt…
forsvinder ikke.

Det sætter sig.

Den svære erkendelse

Du er ikke rummelig.

Du kalder det rummelighed,
men i virkeligheden er du bange for konflikt.

Du får behov for, at uenigheden stopper –
og at én giver sig.

Og det bliver ofte den, du vurderer som den mest overbærende…
eller den, der spejler noget i dig, du ikke helt har lyst til at se.

Og inden du går i forsvar – så hør lige den her:

Det giver mening.

Du har lært, at:

• konflikt = utryghed
• uenighed = afvisning
• tydelighed = risiko
• Fred= bliv nu bare venner!

Så selvfølgelig har du valgt fred.

Men spørgsmålet er:

👉 Hvad har det kostet dig?

Den nye form for rummelighed

Den, du skal lære nu, er ikke blødere.

Den er stærkere.

Den lyder sådan her:

• “Jeg kan godt tåle, at du er uenig med mig”
• “Jeg behøver ikke glatte ud for at blive elsket”
• “Jeg må gerne stå ved mig selv – også når det larmer lidt”

Det er ikke hårdt.

Det er ægte.

Kærligskrap afslutning

Du bliver ikke mere fri af at være mere rummelig.

Du bliver fri af at være mere ærlig.

Også når det koster lidt stemning i rummet.

For den ro, du prøver at skabe udenfor dig selv…
kan du kun få ved at stoppe med at forlade dig selv indeni.

Hvis du tør, så prøv det her næste gang:

Sig én ting, du normalt ville have pakket ind.
Bare én.

Og mærk hvad der sker.

Ikke i de andre.

Men i dig.