Kan man blive narcissist senere i livet – eller stopper man bare med at skjule det?

Det, vi er nødt til at forstå, er ret simpelt.

Nej.
Du kan ikke pludselig udvikle en Narcissistic Personality Disorder som voksen.

Den opstår ikke, fordi du mister din virksomhed.
Den opstår ikke, fordi du går igennem en skilsmisse, økonomitab, sorg, fallit, karrierestop eller andre svære livskriser.
Den opstår ikke, fordi livet vælter dig bagover som 45-årig.

En personlighedsforstyrrelse er ikke en reaktion.
Det er en struktur.

Den er formet tidligt.
Den er bygget ind i identiteten.
Og den er blevet stabil over tid.

Så nej. Den kommer ikke ud af det blå.

Men…

Du kan godt begynde at ligne en.

Og det er her, folk bliver forvirrede.

For ja — du kan godt udvikle højnarcissistiske træk senere i livet.

Det sker.

Når livet gør ondt.
Når du mister fodfæstet.
Når du står i tab, sorg, krise eller kollaps.

Når du ikke længere har overskud til at være den, du plejer at være.

Så begynder du måske at passe mere på dig selv.
Lukke mere af.
Tage mere, føle dig berrettiget til mere og kræve mere.

Og det kan udefra ligne at du er narcissist. Som i den måde vi forstår det på.

Men det er ikke det samme.

Det er et menneske i overlevelse.

Et menneske, der midlertidigt bliver mere selvoptaget, mere berettiget, mere afhængig af andre — fordi livet føles truende.

Og her opstår problemet.

Hvis omgivelserne ikke formår at sige:
“Jeg forstår, du har det svært — men du skal stadig stå på egne ben”

…så bliver det ikke bare en fase.

Så bliver det et mønster.

Et dårligt et af slagsen.

For hvis et menneske får lov til at blive i den tilstand uden modspil, uden grænser, uden konsekvens…

så begynder det at sætte sig.

Ikke som en personlighedsforstyrrelse.
Men som en måde at være i verden på.

Og det kan blive lige så opslidende at være tæt på.

Så det, vi skal lære, er at skelne.

Mellem narcissisme som fænomen i en verden, der i perioder har mistet sit fodfæste i empatien, og så en narcissistisk personlighedsforstyrrelse.

For noget er faktisk sket.

Siden omkring 200672007, hvor smartphones og sociale medier for alvor flyttede ind i vores hænder og ind i vores nervesystem, har måden vi spejler os selv og hinanden på ændret sig markant. Platforme som Instagram og Facebook har gjort selvfremstilling til en daglig disciplin. Vi bliver målt, vurderet og bekræftet i realtid. Og det påvirker os.

Nogle studier peger på, at empati – især blandt unge – er faldet markant over de seneste årtier, i nogle opgørelser op mod 30–40 %. Det betyder ikke, at mennesker pludselig er blevet kolde eller narcissistiske i klinisk forstand. Men det betyder, at vi lever i en kultur, hvor selvfokus, sammenligning og behovet for anerkendelse fylder mere end før.

Og det skaber et miljø, hvor narcissistiske træk lettere kan opstå, vokse og blive normaliseret.

Men lad os holde tungen lige i munden.

Det er stadig ikke det samme som en personlighedsforstyrrelse.

Det er et fænomen. En bevægelse i kulturen. En påvirkning.

Ikke en identitet.

Og det er præcis derfor, det er så vigtigt, at du kan se forskellen. For ellers kommer du til at kalde alt narcissisme – og så mister du din dømmekraft.

Og det har du ikke råd til.

Mellem et menneske, der er formet sådan og et menneske, der er havnet der.

Det ene er rigidt.
Det andet er bevægeligt.

Det ene er en identitet.
Det andet er en tilstand.

Men…

Og det er her, det bliver ubehageligt ærligt.

Det hele falder tilbage på dig.

For uanset om du står med et menneske med en personlighedsforstyrrelse
eller et menneske med narcissistiske træk…

så er spørgsmålet det samme:

Hvor er dine grænser?

Hvor god er du til at holde dem?

Og har du overhovedet konsekvens bag det, du siger?

For hvis du ikke har det… så bliver du udnyttet……
(Men hov…hvis ansvar er det?)

Det er ikke en holdning.
Det er et mønster.

Og det gælder uanset, hvad du kalder det menneske, du står overfor.

Så du kan analysere alt det, du vil.

Men i sidste ende er det ikke diagnosen, der afgør dit liv.
Det er dine grænser.
Og din evne til at stå ved dem.

Hvis du vil finde ud af, om du står med en fuldblods narcissist med personligheds forstyrrelse
eller et menneske, der har udviklet narcissistiske træk…så sæt grænser og fasthold dem og fordel konsekvenser ud som var det gule og røde kort på en fodboldbane,

De fleste overansvarlige pleasere fatter ikke, at det er dem selv som. de skal kigge på. De prøver hele tiden at kigge over i “krænkerlejren!”

Om vi kan gøre noget dér!

Det er præcis det, vi arbejder med på mit forløb
“Lær at prioritere dig selv”.

Her lærer du ikke bare at forstå dig selv som overansvarlig redder

Du lærer at stå – FAST!

Og det er der, dit liv begynder at ændre sig.
(Hvordan blev du så rummelig og det mener jeg ikke positivt!)

Skrevet af en som selv tidligere var indbegrebet af rummelighed og grænseløs…….OMG.

Kærligst Betina