Hvorfor overtænker du når narcissisten lyver?

Hvorfor bruger du så meget tid på at overtænke?

Når du har angst i kroppen – og den person, der forårsagede den, nægter at tage ansvar

Forestil dig det her:

Du var i et forhold.
Du stolede på vedkommende.
Du troede aldrig, de ville være dig utro.
Du troede aldrig, de ville sende en besked til nogen, der var så upassende, at den kunne ryste dig i din kerne.

Men det skete.

Og nu sidder du tilbage med en krop, der konstant skanner efter faresignaler. Et sind, der ikke kan slappe af. Et hjerte, der slår i mistillidens takt.

Men alligevel… du bliver.

Du begynder at tvivle på dig selv:
“Var der et tegn, jeg overså? Bør jeg have opdaget det? Er det mig, der ikke er skarp nok?”

Du tror, du overtænker. Men nej – du forsøger faktisk bare at få styr på virkeligheden. Din psyke forsøger at forstå, hvordan noget, du havde tillid til, kunne smuldre foran dig.

Det er ikke overtænkning. Det er selvbeskyttelse.

Og så begynder kontrollen…

Du siger måske: “Du skal være hjemme klokken 3 – ellers går det ikke.”
Men hvad handler det egentlig om?

Det handler om, at du forsøger at dæmpe en angst, du ikke selv skabte.
En angst, der kom, fordi den anden valgte at bryde jeres aftaler, jeres tillid, jeres tryghed.

Og når du ikke bliver mødt med vilje til reparation – så opstår behovet for kontrol.

Men så spørg dig selv:

Hvorfor har jeg brug for at kontrollere dem, for at få ro i mig?

Hvorfor er jeg i et forhold, hvor jeg hele tiden skal være detektiv og betjent på samme tid?

Du har måske prøvet den bløde vej?

Måske har du allerede forsøgt at sige det roligt:

“Vi har været igennem noget svært. Jeg har brug for tydelighed. Vil du ikke sige til, hvornår du kommer hjem – og hvad du laver, hvis du bliver forsinket? Det hjælper mig med at genopbygge tillid.”

Men du blev ikke mødt.
Du blev måske mødt med tavshed.
Eller irritation.
Eller: “Du må slippe kontrollen, det er dit problem.”
Eller: “Du er sgu da blevet paranoid!”

Nej.
Dit problem er ikke kontrollen.
Dit problem er, at du står alene med et tillidsbrud, som den anden ikke tager ansvar for.

Så hvorfor bliver du?

Nej, det er ikke dømmende ment.
Men helt ærligt – hvorfor?

Hvorfor bliver du i et forhold med en, der godt ved, de har svigtet dig og snydt dig  – men som ikke er villig til at hjælpe dig med at hele det brud?

Hvorfor bliver du med en, der nægter at berolige en angst, de selv har sat i gang?

Når du hele tiden skal forklare dine følelser.
Bevise, at du ikke er hysterisk.
Rationere dine reaktioner.
Og samtidig konstant gå på æggeskaller for ikke at miste dem…

Så er spørgsmålet ikke, om du elsker dem.
Det er, om du elsker dig selv nok til at gå.

Hvorfor bliver jeg ved med at overtænke over noget, som jeg godt ved er dybt krænkende og slet ikke min skyld? 
 
1. Traumet sidder i nervesystemet – ikke kun i tankerne
Når man opdager, at alt var løgn, reagerer kroppen som ved et traume: chok, frygt, desorientering, uro. Det er ikke bare en tanke, du kan tænke dig ud af. Det er en kropslig oplevelse af brud på tryghed. Din hjerne og dit nervesystem bliver ved med at søge en forklaring, som kan genoprette følelsen af sammenhæng og sikkerhed. Derfor ruminerer du: fordi du ubevidst prøver at finde “meningen” i noget meningsløst.
2. Du mister ikke kun “dem” – du mister dig selv
Du mister den identitet, du havde i relationen. Den, der elskede, stolede, troede på, byggede noget sammen. Når du opdager, at den anden havde et dobbeltliv, begynder du at tvivle på din egen dømmekraft:
“Hvordan kunne jeg ikke se det?”
“Var jeg blind? Naiv? Dum?”
Det skaber en identitetskrise: Hvis du ikke kunne stole på din egen virkelighed før – hvordan kan du stole på den nu?
3. Kognitiv dissonans: dit hjerte og din hjerne taler ikke samme sprog
Der opstår en splittelse mellem det, du ved, og det, du føler. Du ved, at vedkommende svigtede dig. Men du kan stadig savne den person, du troede, de var. Derfor ruminere du: for at få dit hjerte og din hjerne til at stemme overens. Det er en psykologisk konflikt, og den gør ondt, fordi den trækker i dig fra to verdener – den virkelige og den forestillede.
4. Din hjerne forsøger at finde mønster og advarselstegn – for at føle kontrol
Ruminering bliver en form for overlevelsesstrategi. Hvis du bare kan finde det ene tegn, du overså … så kan du føle, at du næste gang vil kunne beskytte dig. Det er hjernen, der prøver at skabe en følelse af magt i en situation, hvor du oplevede totalt magttab.
5. Du sørger ikke kun over bruddet – du sørger over en illusion
Det føles ikke som at miste et forhold – det føles som at miste et helt livssyn. Den person, du delte sårbarhed og kærlighed med, eksisterede måske aldrig i den form, du troede. Det er sorg på et eksistentielt plan. Du sørger over en fremtid, du havde forestillet dig, men som aldrig var virkelig.
6. Forbindelsen til dem sidder stadig i dit system
Især hvis der har været gaslighting, manipulation eller narcissistisk adfærd, så sidder relationen ofte som et afhængighedsmønster i kroppen. Du kan være afhængig af de små “highs”, de gav dig, når de var kærlige – og du kan være programmeret til at jagte forklaring, tilknytning og afslutning. Det er et traume-bond, og det brydes ikke med logik, men med dybt indre arbejde.
7. Der var nok også kærlighed – din var i hvert fald ægte
Det er vigtigt ikke at invalidere dine egne følelser. Måske var det hele løgn fra deres side – men dine følelser var ægte. Du elskede, du troede på det. Og det gør ondt at miste noget, der var ægte for dig – også selvom det kun var ægte på din side.
Afslutning:
At overkomme den slags svigt kræver mere end tid – det kræver en reel helingsrejse. Du skal ikke bare forstå, hvad der skete. Du skal fordøje det. Mærke det. Lade sorgen få plads. Lade vreden bevæge sig. Lade din kraft vende hjem. Og vigtigst af alt: Du skal lære at stole på dig selv igen – ikke dem.

Se mit kursus her om Narcissisme

lær at spotte en narcissist

Og måske er det dér, det begynder:

Ikke med vrede.
Ikke med anklager.
Men med en stille hvisken i dig selv:

“Jeg fortjener et forhold, hvor tillid bliver genopbygget – ikke gaslightet.”
“Jeg vil ikke blive i noget, hvor den største smerte er blevet min ensomme opgave at bære.”

Er du der?

Så er det måske tid til at tage det første skridt ud af overansvar – og hjem i din kraft.

Jeg ser dig.
Jeg kender den smerte.
Men jeg ved også, hvor stærk du er, når du begynder at vælge dig selv.

Se min healing workshop her:

“Der Hvor Ingen Så Dig – Der Starter Din Kraft”

En workshop for dig, der har elsket for meget og mistet dig selv – heling af modersåret, fadersåret og pleaseren i dig.

– heling af modersåret, fadersåret og pleaseren i dig.

“Hvem er jeg egentlig, når jeg ikke spejler andre?”


Betina Ekman
Traumeterapeut & Livsgnistguide

DEL GERNE DETTE INDLÆG