Når vold ikke ligner vold – og derfor ikke bliver opdaget

Der findes en type vold, som ikke larmer.

Den råber ikke.
Den slår ikke nødvendigvis.
Den efterlader ikke blå mærker.

Den får dig bare stille og roligt til at tvivle på dig selv.

Og det er præcis derfor, så mange overser den.

Problemet er ikke kun volden – det er sproget omkring den

Hvis vi kun taler om vold som noget voldsomt og tydeligt, så skaber vi et billede, som mange ikke kan spejle sig i.

Så sidder mennesker derude og tænker:

“Det er jo ikke så slemt… vel?”

Men det er netop sådan, det virker.

Den stille sniger…
Psykisk vold sniger sig ind i hverdagen. 
I små kommentarer.
I tavshed.
I stemninger.
I skyld.
“Måske er det bare mig, men er du ikke blevet lidt nærtagende skat?”
En klassiker…. 20 år i terapirummet. 

Skat tvivler straks på det skat har oplevet i VIRKELIGHEDEN….

Det er ikke én hændelse.
Det er gentagelsen.

Og hvis vi ikke har ord for det – så bliver det ved med at være noget, man bare “føler”, uden at kunne forstå.
Og så er det til sidst nok bare SKAT selv!

At sætte ord på er ikke bare at forklare – det er at åbne øjnene….Chokket over at være ført bag lyset i så mange år!

Spørgsmålet….
– Hvem var det, jeg var gift med?

Pludselig giver det mening.
Pludselig falder brikkerne på plads.

At vågne op i et mareridt og prøve at forstå, hvad fanden der skete…
Du får glimt af klarhed – og så trækker tvivlen dig tilbage igen. Igen og igen…..

Der er en forskel på at presse en forståelse ned over nogen – og på at hjælpe dem med selv at se. Derfor er traumeterapi oftest først reel at bruge når indsigten er landet….Og realiteten mærkes..

Vi kommer til at ekskludere – uden at ville det

Der findes stadig en meget snæver fortælling om, hvem der bliver udsat for vold.

Og hvordan det ser ud.

Når vi gentager den fortælling ukritisk, kommer vi til at skubbe mennesker væk, som ikke passer ind i den.

Både mænd og kvinder kan stå i relationer, hvor grænser bliver opløst, og virkeligheden bliver forvrænget. Jeg har også topledere som er røget i fælden… som ellers tit bliver udskældt for at være den der udøver den tavse usynlige vold.

“Offer” er ikke et simpelt ord

For nogle er det en lettelse at kunne sige:

“Det her skete “

Nogle synes at det er så skamfuldt!

Begge dele er rigtigt.

Problemet opstår, når vi begynder at afgøre, hvem der “har ret” til ordet.

Vi menensker lider på hver vores måde. Men når der går “sport i lidelsen” –  så trækker jeg et blidt gult kort for at vække klienten ud af sin tvivl….igen igen.

Vold står sjældent alene

Det er en fejl at tro, at psykisk vold er én ting for sig.

Den hænger sammen med økonomi.
Med afhængighed.
Med kontrol.
Med frygt.
Med traumetilknytning og nervesystem.

Det ene glider ind i det andet.

Så hvis vi kun ser på én del, misser vi det, der faktisk foregår.

Så hvad er pointen?

Hvis du sidder og er i tvivl…

Hvis noget føles forkert, men du ikke kan sætte fingeren på hvad…

Så er det ikke, fordi du er for følsom.

Det er ofte, fordi det, du står i, ikke er blevet kaldt ved sit rette navn endnu.

Og her er sandheden, som mange forsøger at tænke sig udenom:

Du kan ikke ændre noget, du ikke vil se.

Og du kan ikke se det, hvis du ikke har ord for det.

Hvis du kan mærke, at det her rammer noget i dig –
så er det måske ikke mere forståelse, du har brug for.

Måske er det tid til at arbejde med det, der faktisk foregår i dig og i dine relationer.

For det ændrer sig ikke af sig selv.
Når du er klar til at forløse ikke kun forstå, så er jeg en terapeut, man rækker ud efter. Nok ikke før. Så skal man måske i nogle “cirkler” først.

Jeg forløser når du er klar til det.