Når Kærligheden Ikke Kan Mærkes: At Leve med en Partner med Aspergers.
I dette eksempel forklarer jeg ud fra
at det det er en kvinde som er partner til en mand med Aspergers.
Måske elsker du ham. Måske elsker han dig. Og alligevel sidder du dér – ensom i et forhold, hvor det, du savner allermest, er at blive mødt følelsesmæssigt.
Du tvivler på dig selv. På dine forventninger. På din fornemmelse af, hvad kærlighed skal føles som. Og du spørger dig selv igen og igen: Er det mig, der er forkert?
Hvis du lever med en partner, der har Aspergers syndrom eller er på autismespektret, er du ikke alene – og du er ikke forkert. Men du er måske slidt, træt og følelsesmæssigt udmattet. Og det er ikke uden grund.
1. Ensomhed midt i tosomheden
Du kan være i samme rum, dele seng og liv – og alligevel føle dig som den eneste i forholdet, der føler, registrerer, rækker ud. Ikke fordi din partner ikke vil. Men fordi han eller hun simpelthen ikke kan mærke og møde dig på den måde, du har brug for.
2. Rollen som følelsesmanager
Du er blevet hende, der oversætter, forklarer, fornemmer stemningerne og holder balancen. Du har overtaget hele den følelsesmæssige del af relationen, og du er træt. For det er ikke bare hårdt – det er altopslugende.
3. Den usynlige smerte
Når du forsøger at dele, bliver du mødt med logik, bortforklaringer eller et tomt blik. Når du siger, du er ked af det, bliver det måske opfattet som kritik. Du lærer at tie stille. At dulme dine behov. At gå på æggeskaller. Og langsomt mister du forbindelsen til dig selv.
4. Hvor blev gensidigheden af?
Du giver, forklarer, tilpasser dig. Og får måske et skuldertræk tilbage. Kærlighed føles ikke som et samspil, men som et sololøb, hvor du længes efter nærhed og bliver mødt med praktiske løsninger.
5. Ingen fælles følelsessprog
Du taler følelser. Han taler fakta. Du siger: “Jeg føler mig alene.” Han svarer: “Men jeg er jo her.” Og dér opstår kløften, du ikke kan bygge bro over. I taler forbi hinanden – og det gør ondt.
6. Det evige selvsving af skyld og skam
Du føler dig krævende. Følelsesmæssigt urimelig. Du skammer dig over, at du savner mere, end din partner kan give. Du tvivler på din oplevelse – for han gør jo ikke noget med vilje. Og det er måske det, der gør allermest ondt: At du ikke engang “har lov” til at være såret.
7. Sorgen over det, der kunne have været
Du ser glimt af det smukke i ham. Du ser hans intentioner, hans loyalitet, hans kærlighed – bare ikke på den måde, du kan mærke og leve i. Du længes efter det, der kun eksisterer i brudstykker. Og du sørger. Over det forhold, du håbede på. Over alt det, du aldrig fik.
🔍 Asperger og narcissisme – ligner det hinanden?
Hvis du sidder med oplevelsen af at blive overset, følelsesmæssigt sulten eller usynlig, har du måske spurgt dig selv: Er han narcissist?
Det er et forståeligt spørgsmål. For udefra – og indefra – kan det ligne hinanden.
Begge typer partnere kan:
Virke selvoptagede eller uinteresserede i dine følelser
Reagere defensivt, når du deler noget sårbart
Få dig til at føle dig forkert eller for meget
Mangle evne til følelsesmæssig gensidighed
Men der er vigtige forskelle, og det gør en kæmpe forskel at kende dem.
| Aspergers (Autismespektrum) | Narcissisme (NPD) | |
|---|---|---|
| Intention | Uforsætlig følelsesmæssig fravær. | Bevidst manipulation eller negligering. |
| Empati | Mangel på følelsesmæssig forståelse, men moralsk samvittighed. | Ofte lav eller fraværende empati og ansvarsfølelse. |
| Respons på feedback | Trækker sig, lukker ned, bliver forvirret. | Skyder skylden tilbage, angriber, fordrejer virkeligheden. |
| Social forståelse | Forstår ikke koderne intuitivt. | Forstår dem – men bruger dem strategisk. |
| Sårbarhed | Har svært ved at udtrykke følelser – men har dem. | Skjuler sårbarhed bag storhed eller offerrolle. |
Hvorfor er det vigtigt at kende forskellen?
Fordi dine valg og dine grænser afhænger af det.
I et forhold med Aspergers er der – i nogle tilfælde – mulighed for at skabe bro, med hjælp, viden og villighed.
I et forhold med narcissisme er der ofte ingen bro, kun udmattende rundgange i det samme mønster.
Men uanset hvilken slags relation du står i:
Din smerte er ægte.
Dit behov for følelsesmæssig nærhed er gyldigt.
Og du må gerne sige stop – uanset årsagen.
Og nej – det er ikke dig, der er gal
Du er ikke svag, krævende eller overfølsom. Du er bare et menneske, der har brug for at blive mødt, mærket og spejlet.
Din smerte er ikke et tegn på utaknemmelighed. Den er et signal fra din sjæl: Jeg længes efter noget mere.
Har du brug for spejling?
Jeg ved, hvor svært det er at leve i følelsesmæssig tørke og stadig tvivle på, om det “bare er dig”.
Jeg tilbyder samtaler og sparring, hvor vi sætter ord på det, du mærker – og finder vejen hjem til dig selv.
Du behøver ikke gå over kanten for at få det til at fungere.
Måske er det tid til at hente dig selv hjem.
❤️
Kærligst
Betina
Kilde:
Kathy J. Marshack, Ph.D.
Sam Vaknin
Caroline Stevens
