Jalousi. – Åh ja.

Den lille følelse, som nogle af os helst vil benægte, fordi vi gerne vil fremstå meget rummelige, meget bevidste og helt enormt healet. “Jeg bliver aldrig jaloux.” Nå. Enten er du meget langt i din udvikling, eller også skal vi lige have tjekket pulsen.

For jalousi er faktisk en ganske menneskelig følelse.

Hvis det menneske, jeg elsker, betyder noget for mig, kan jeg selvfølgelig mærke et lille stik, hvis jeg oplever, at noget truer vores forbindelse. Det gør mig ikke syg. Det gør mig ikke umoden.
Det gør mig menneskelig.

Men der er et stort men. Der er milevid forskel på:
“Av, der mærkede jeg lige noget,” og: “Giv mig din telefon, stop med at se dine venner, tag den kjole af, og hvem fanden var det, der likede dit billede klokken 22.13?”
Det hele hedder ikke bare jalousi.
Så lad os få ryddet lidt op i butikken, for jalousi kommer i flere forklædninger.

Den første kalder jeg Gnisten.
Det er den sunde jalousi. Den lille prik i maven, der siger:
“Uh. Du betyder faktisk noget for mig.” Det er ikke farligt. Det kan ovenikøbet fortælle os noget vigtigt om vores relation og vores tilknytning.
Målet med personlig udvikling er altså ikke at blive så følelsesmæssigt steril, at din partner kan kysse med naboen, mens du står og tænker:
“Spændende. Jeg observerer mit nervesystem.” Nogle gange må man godt tænke: “Undskyld mig. Hvad fanden sker der lige her?”
Sund jalousi bliver først et problem, når vi begynder at bruge den som ammunition.

Så har vi Alarmen. Her er jalousien ikke bare et lille stik længere. Nu bliver hjernen ansat på fuld tid. Hvorfor sagde han sådan? Hvorfor svarede hun ikke? Hvem er hun? Hvorfor grinede han sådan til hende? Hvad betyder den emoji?
Og pludselig sidder du med CSI: København og analyserer et hjerte på Instagram. Her taler vi om ængstelig jalousi. Og så er spørgsmålet: Er der faktisk noget at være bekymret for, eller er mit indre alarmsystem bare meget følsomt?

For nogle af os har lært tidligt, at kærlighed ikke altid er stabil. At mennesker kan forsvinde. At kontakten kan trækkes væk. At man skal være på vagt. Og så kan nervesystemet komme til at sige: “Hvis jeg bare opdager faren hurtigt nok, kan jeg måske forhindre, at jeg bliver forladt.”

Det bringer os til Forladthedsvagten.
Hun sover aldrig. Hun står i vinduet med kikkert og spørger: “Bliver du? Vil du stadig have mig? Er jeg nok? Finder du en anden? Bliver jeg erstattet?” Her handler jalousien ofte mindre om den anden person og mere om frygten for at miste.

Og her bliver jeg kærlig skrap. Din frygt for at blive forladt giver dig ikke ret til at gøre din partner til gidsel. Den må du arbejde med. Du må gerne have brug for omsorg. Du må gerne sige: “Det her aktiverer noget i mig.” Men du må også selv tage fat i det. For din partner kan ikke gå rundt resten af livet og dokumentere, at han eller hun ikke forlader dig.

Så har vi Eks-spøgelset.
Retroaktiv jalousi. En fantastisk konstruktion, hvor et menneske, der ikke længere er i forholdet, alligevel får gratis bolig i dit hoved. Var hun smukkere end mig? Var sex bedre? Var han mere forelsket i hende? Var de lykkeligere? Hvorfor tog de til Paris? Hvorfor tog vi ikke til Paris?

Og så sidder man en onsdag aften og researcher et menneske, man aldrig har mødt, fra et forhold, der sluttede for syv år siden. Det er næsten imponerende. Du bliver privatdetektiv i en sag, ingen har bedt dig opklare.

Og jo mere du leder, jo mere finder du. For selvfølgelig finder du et billede, hvor hun ser fantastisk ud. Det gør vi alle sammen på Instagram. Der er meget få mennesker, der poster: “Her er mig tirsdag klokken 16.42 med fedtet hår, dårlig økonomi og blærebetændelse.”

Så måske skal vi stille et andet spørgsmål: Hvad er det egentlig, jeg forsøger at finde ud af? Måske handler det ikke om hende. Måske handler det om: Er jeg særlig? Er jeg valgt? Er jeg god nok?

Og så kommer Spejlet. Sammenligningsjalousien. Det er dér, hvor den anden kvinde eller mand bliver til en målestok for dit eget værd. Hun er yngre. Han er højere. Hun har større bryster. Han har flere penge. Hun har bedre hår. Han kan løbe et maraton.

Fint. Tillykke til dem.

Men hvorfor skal deres kvaliteter være et regnskab over dine mangler? Kærlighed er ikke Melodi Grand Prix. Der er ikke nogen, der skal have 12 point. Når du hele tiden vurderer dig selv gennem et andet menneske, er det måske ikke rivalen, vi skal arbejde med. Det er spejlet.

Så har vi Detektiven. Den mistænksomme jalousi.
Telefonen ligger med skærmen nedad. Hmm. Han har været online. Hmm. Hun kom hjem tyve minutter senere. Hmm. Nu begynder hjernen at indsamle beviser.

Og nogle gange er det din angst, der leder. Men nogle gange skal vi altså også sige noget, som terapeuter indimellem bliver lidt for begejstrede for at glemme: Nogle mennesker lyver faktisk. Nogle mennesker er utro. Nogle mennesker holder andre varme. Nogle mennesker laver dobbeltspil.

Alt er altså ikke dit indre barn.

Nogle gange er der en voksen idiot i rummet.

Så før du beslutter dig for, at din jalousi skyldes dit barndomstraume, så kig lige på virkeligheden. Er din partner troværdig? Er ord og handling i overensstemmelse? Er der gennemsigtighed? Eller er du blevet trænet til at tvivle på dine egne øjne? Det er en vigtig forskel.

Så kommer Hegnet. Den kontrollerende eller besiddende jalousi.
“Du skal ikke tale med ham.” “Du skal ikke have mandlige venner.” “Du skal ikke gå i det.” “Jeg vil se din telefon.” “Del din lokation.” “Hvornår er du hjemme?”

Nu er vi ikke længere bare i en følelse. Nu er følelsen blevet til styring.

Og her skal vi passe meget på med den romantiske løgn: “Han er bare jaloux, fordi han elsker mig så højt.”

Nej.

Måske er han bange. Måske er hun utryg. Måske har personen gamle sår. Men frygt giver ikke ejendomsret over et andet voksent menneske. Du må godt være jaloux. Du må ikke bruge jalousien som håndjern.

Så har vi Jalousiknappen.
Den her synes jeg er rigtig interessant. For nogle mennesker ved præcis, hvordan de kan gøre deres partner jaloux. Eksen bliver nævnt lidt for ofte. “Hun var nu virkelig smuk.” “Han skrev faktisk til mig i går.” “Der er virkelig mange, der lægger an på mig for tiden.”

Og så lige et blik for at se: Reagerer du? Bliver du bange? Bliver du jaloux? Godt. Så ved jeg, at jeg betyder noget.

Det kan være en måde at regulere sit eget selvværd på gennem partnerens reaktion. “Hvis du er bange for at miste mig, må jeg være værd at have.” Men det er en temmelig dyr måde at få bekræftelse på, for den anden betaler prisen.

Og hvis du igen og igen gør din partner utryg for bagefter at kalde partneren “jaloux”, så skal vi måske ikke kun tale om partnerens jalousi. Så skal vi tale om din adfærd.

Man kan ikke sætte ild til gardinerne og bagefter kritisere den anden for at være brandforskrækket.

Så kommer Fængslet. Coercive control.
Her er vi et helt andet sted. Nu bliver partnerens verden gradvist mindre. Venner forsvinder. Beklædning ændres. Telefonen kontrolleres. Man går på listesko. Man undgår bestemte mennesker. Man fortæller alt på forhånd for at undgå konflikter.

Man har måske ikke fået et officielt forbud. Man har bare lært konsekvenserne.

Det er ikke: “Han elsker mig bare virkelig højt.”

Det er kontrol.

Og der er altså ikke noget romantisk ved at blive overvåget. Kærlighed er ikke PET.

Og ja, personen kan være jaloux. Personen kan være rædselsslagen for at miste. Personen kan have haft en forfærdelig barndom. Men prøv lige at høre: Et sår er en forklaring. Det er ikke et fripas.

Så kommer vi til den alvorlige ende. Othello. Othello-syndrom. Delusional jealousy.

Her taler vi ikke om almindelig jalousi med lidt ekstra chili.

Her kan personen have en fastlåst overbevisning om, at partneren er utro, selv uden tilstrækkelige beviser. Neutrale ting kan blive fortolket som bevis. Forsikringer hjælper måske ikke. Telefonen kan blive gennemgået. Forklaringer kan blive vendt til yderligere mistanke.

Og det kan være forbundet med forskellige psykiatriske, neurologiske eller medicinske tilstande. Det skal vurderes professionelt.

Hvis jalousien samtidig ledsages af trusler, stalking, vold eller massiv kontrol, skal vi ikke sidde og kalde det: “Han elsker bare meget intenst.”

Nej.

Så er vi et sted, hvor sikkerhed betyder noget.

Og nu kommer den vigtigste del. Ansvar. Dit ansvar. Mit ansvar. Vores ansvar.

Hvis jeg bliver jaloux, så er det mit ansvar at være nysgerrig på, hvad der sker i mig. Hvad er jeg bange for? Er jeg bange for at blive forladt? Er jeg blevet bedraget før? Sammenligner jeg mig med andre? Er jeg i gang med at kræve, at min partner regulerer noget, jeg selv skal arbejde med?

Det er mit.

Men der findes også den anden halvdel.

Jeg har også ansvar for at se på min partners adfærd. Er det her en tryg relation? Bliver jeg gjort jaloux? Bliver jeg manipuleret? Bliver jeg kontrolleret? Er jeg begyndt at gå på æggeskaller? Er min verden blevet mindre?

Og måske det vigtigste spørgsmål: Er jeg blevet så bange for at miste relationen, at jeg er begyndt at miste mig selv?

For dér bliver jeg skarp.

Vi skal holde op med at bruge personlig udvikling til at lyve for os selv.

“Det er sikkert bare mit traume.”

Måske.

Men måske er din partner også et røvhul.

Begge ting kan faktisk godt eksistere samtidig.

Du kan have et gammelt forladthedssår og stå i en usund relation. Du kan være sensitiv og have ret. Du kan være jaloux og samtidig blive provokeret til jalousi. Du kan have ansvar for dine reaktioner uden at tage ansvar for et andet menneskes dårlige adfærd.

Det ene udelukker ikke det andet.

Så næste gang jalousien dukker op, så lad være med straks at skamme dig over den. Og lad også være med straks at gøre din partner skyldig. Sæt dig ned. Bliv voksen et øjeblik. Og spørg:

Hvad er det her?

Er det Gnisten? Alarmen? Forladthedsvagten? Eks-spøgelset? Spejlet? Detektiven? Hegnet? Jalousiknappen? Fængslet? Eller er vi helt ude i Othello?

Og vigtigst af alt: Hvad er mit ansvar? Hvad er min partners ansvar? Og hvad viser virkeligheden faktisk?

For moden kærlighed handler ikke om aldrig at blive jaloux. Den handler om at kunne mærke jalousien uden at miste hovedet, værdigheden eller sig selv.

Og uden at gøre et andet menneske til fange for at berolige sin egen frygt.

Det er forskellen#jalousi #retroaktivjalousi #forladthedsangst #relationer #parforhold #selvværd #grænser #coercivecontrol #narcissisme #pleaser #overansvarlighed #selvindsigt #personligtansvar #gensidighed #kærlighed